Skybrud

Skybrud

I Danmark ses hyppigere voldsomme skybrud. Det stiller krav til vandafledning.

Hvad skybruddene skyldes kan diskuteres, men faktum er, at vi ser voldsomme skybrud herhjemme, og vi vil kun se flere i fremtiden jvf. Danmarks Meteorologiske Institut. Derfor er det vigtigt at have styr på, hvordan man afvander sit tag. 

På tage med rejsning har man typisk tagrender. Her er det vigtigt, at der er nedløb nok i den korrekte dimension til at kunne håndtere den mængde vand, der kommer fra tagfladen, samt at tagrenderne oprenses for gamle blade osv., så de kan klare vandmængden. Ved stoppede tagrender eller nedløb vil vandet oftest rende over, hvilket kan give problemer med opfugtet murværk eller vand i kælderen.

Ved flade tage er det yderst vigtigt, at vandet kan afledes både ved regnskyl og specielt ved skybrud. Flade tage bør udføres med udspyr eller nødafløb direkte til det fri for at sikre, at vandet kan afledes i de tilfælde, hvor de normale afløb ikke kan klare vandmængden.